Udskriv

Erhvervslivet vil have afgifts- og skatteændringer

Industriens og serviceerhvervenes hovedorganisationer, landbruget, Håndværksrådet og byggeriet er enige om, at lempelser af afgifter og skatter er helt og aldeles nødvendige, hvis en kommende vækstpakke skal få virkning for det danske erhvervsliv – og dermed på antallet af arbejdspladser og på den offentlige økonomi.

To hovedgrupper går igen i erhvervslivets forslag til vækstpakken: Den personlige skat – især topskatten – skal lettes, og den forhadte PSO-afgift skal helst helt væk eller i hvert fald gøres mindre. PSO-afgiften (Public Service Obligation) er en ekstra afgift på elforbruget, og afgiftspengene skal principielt bruges til udvikling af grøn energi. Provenuet fra PSO-afgiften er de seneste år blevet fordoblet, og nogle modstandere af afgiften mener, at den vil kvæle alle de virksomheder, der har et stort energiforbrug. De fleste er enige om, at afgiften ikke betyder det store for virksomheder med et mere normalt energiforbrug, fordi selve elprisen er faldet.

Erhvervslivet vil finde pengene til de foreslåede skatte- og afgiftslempelser ved at reducere det offentlige forbrug og ved at fjerne forskellige tilskud, blandt andet den grønne check. Dansk Erhverv regner også med besparelser på regeringens beskæftigelsesreform og med større offentlige skatteindtægter i kraft af flere jobs, hvis erhvervenes forslag gennemføres.

Erhvervslivet skal have flere penge

Forslagene fra erhvervslivet passer i store træk med Produktivitetskommissionens anbefalinger – dog foreslår kommissionen ikke så kraftige ændringer i skattepolitikken. Men regeringen tøver. Forenklet sagt er regeringen nervøs for vælgernes reaktion, hvis man tager penge fra topskat og beskæftigelsesindsats og giver til erhvervslivet.

Modsat siger erhvervslivet, at regeringen er for uambitiøs, og at afgifts- og skatteændringerne vil betyde langt bedre velstand i de kommende år, end regeringen selv regner med. Det vil være en investering og ikke en udgift.

For eksempel mener landbrugets organisationer, at ændringer af afgifterne – især energiafgifter – for 8,3 milliarder kroner vil skabe 8.200 nye jobs.

Privatforbruger er stigende

Og nye jobs er der behov for – og måske er de på vej. For vi er nemlig begyndt at bruge flere penge. Et øget privatforbrug er den helt sikre vej til flere arbejdspladser, og alt tyder på, at vil få vækst i privatforbruget i år. I marts steg Dankort-omsætningen med 3,6 procent i forhold til marts 2013, og selv når man renser Dankort-omsætningen for prisstigninger, er der tale om et pænt stigende forbrug i 2014 til og med marts i forhold til samme måneder i fjor. Dankort-omsætningen er ikke en helt sikkert måling på privatforbruget – men den giver et ganske sikkert fingerpeg. Som en af de forsigtige økonomer siger om den stigende Dankort-omsætning - ”det indikerer, at det stigende opsving i dansk økonomi har fået lidt ekstra medvind”. Og det er altså omsætning, vi taler om – ikke antallet af transaktioner. Det er konstant stigende men har nødvendigvis intet med omsætningen at gøre, fordi flere især unge bruger Dankortet til små betalinger.

Men vi skal altså bruge flere penge for at være sikre på, at skuden er vendt, og at samfundsøkonomien bedres. Bruttoledigheden er ganske vist den laveste i mange år, men noget af den forbedring er kunstig på grund af forkortelsen af dagpengeperioden, og fordi mange unge er gået fra kontanthjælp til uddannelseshjælp – og dermed flyttet til en anden statistik.  

Men der er skabt flere jobs, og alt tyder på, at endnu flere er på vej. Traditionelt stiger antallet af jobs over foråret, og hvis vi samtidig sætter mere gang i hjulene ved at bruge flere penge i butikkerne og hos håndværkerne – ja, så ser det lyst ud for 2014.