Udskriv

Færre ledige både i USA og i Danmark

Der var glæde – og nok også lettelse – hos erhvervsøkonomerne i den vestlige verden omkring 1. maj. For de amerikanske jobtal var langt, langt bedre end selv de største optimister havde håbet på. Forventningerne var, at der i april ville blive skabt cirka 215.000 nye arbejdspladser i USA. Det netop opgjorte tal sagde 288.000 nye job. Og samtidig justerede de amerikanske myndigheder tallene fra marts med 11.000 nye jobs – vel at mærke til den gode side.

Samtidig faldt den registrerede ledighed i USA fra 6,7 procent til 6,3 procent. Her var forventet en uændret procent. Og faldet støtter naturligvis de positive tanker, for ét er, at der skabes flere nye arbejdspladser – men der er jo ikke meget ved det, hvis der samtidig nedlægges så mange, at arbejdsløsheden stiger.

Forårshumøret og de flere jobs i USA skyldes også, at amerikanerne bruger flere penge. Detailbutikkerne i USA omsatte i marts for 1,1 procent mere end måneden før. Og boligsalget steg i marts 3,4 procent mod forventet en stigning på bare 1 procent

Enten vi vil det eller ej, så er hele den vestlige verden afhængig af amerikansk økonomi. Op og nedture der forplanter sig lynhurtigt – også til lille Danmark. Aktiemarkederne i det meste af verden reagerede positiv i første omgang – for så at falde lidt tilbage igen. For pludselig opstod frygten for, at den amerikanske centralbank i kraft af de flotte jobtal vil mindske støtteopkøbene af obligationer. Ak ja, væsentlige positive nyheder modtagers somme tider med pessimisme….. 

En halv milliard om året til ufaglærtes uddannelse

Herhjemme skete der det, at netop som Danmarks Statistik fastslog, at vi har den laveste arbejdsløshed siden juni 2009, fremlagde regeringen en længe ventet reform af indsatsen for at få flere i beskæftigelse. Hovedbudskabet i den er, at flere arbejdsløse skal have et varigt job så hurtigt som muligt, og det skal ske ved at flytte fokus fra (ofte mærkeværdig) aktivering til uddannelse. Især ufaglærte skal have mulighed for at uddanne sig, og under uddannelsen kan de få 80 procent af dagpengesatsen. Regeringen mener, at flere ned 16.000 ufaglærte i løbet af de kommende fem år vil få mulighed for at blive faglært.

Ekstra investeringen i beskæftigelsesindsatsen bliver en halv milliard kroner om året i de kommende år. Og det en dårlig forretning, siger Dansk Arbejdsgiverforening.  Her mener man nemlig ikke, at uddannelse af ledige gør det lettere at få job. Sverige prøvede noget lignende i fire-fem år men stoppede ordningen fordi den var for dyr og ikke gav den ønskede virkning.

Modsat mener fagbevægelsen, at uddannelse er den eneste vej frem. LO siger, at der kommer til at mangle tusindvis af faglærte i de kommende fem-seks år, så regeringens plan vil sikre, at Danmark får tilstrækkelig mange faglærte. 

Økonomer mener, at tallene giver et forkert billede

Bruttoledigheden faldt fra februar til marts med 0,2 procent – 4000 personer – til 135.800. Med i tallet for bruttoledigheden er også knap 29.000 aktiverede, der er jobparate, som det hedder. 5,1 procent af arbejdsstyrken var uden job ved udgangen af marts.

Men nogle økonomer mener, at tallene giver et for positivt billede af ledighedstallene. De mener, at noget af faldet skyldes forkortelsen af dagpengeperioden, og at flere unge jobparate ledige er gået fra kontanthjælp til uddannelsesstøtte. Andre er på grund af dagpengereformen røget helt ud af statistikkerne. A-kassernes organisation AK Samvirke mener, at over 5000 danskere har nået grænsen for dagpenge og i dag er helt uden indtægt. 

Frygt for situationen i Ukraine

Men uanset hvor godt det går, så kan investorerne vælte læsset. Og investorer i det meste af verden er – lige som alle vi andre – nervøse for situationen i Ukraine. I skrivende stund er der mindre kampe mellem regeringshæren og russiske grupper. Hvis det udvikler sig til en borgerkrig, eller hvis Putin sender regulære russiske tropper ind i Ukraine, kan det sætte verdens økonomiske opsving helt i stå – eller måske endda starte en ny verdensøkonomisk krise.