Umiddelbart vil de fleste måske mene, at flyselskabet Cimber Sterlings overlevelse som flyselskab - selvstændig eller i en fusion – alene har betydning for de ansatte og aktionærerne. Men det har faktisk enorm betydning for store dele af dansk erhvervsliv, at Cimber Sterling fortsat er aktiv i dansk indenrigsflyvning. For hvis Cimber Sterlings fly er væk, er der en konkurrent mindre – og så stiger billetpriserne. Og det betyder større udgifter for de mange virksomheder, små som store, som er afhængige af, at deres medarbejdere jævnligt skal rejse mellem provinsen og hovedstaden. Og der er hver dag adskillige tusinde, der rejser mellem Kastrup og de tre store provinslufthavne Aalborg, Aarhus og Karup.
2004: 2500 kr. for en returbillet – i dag 600 kr.
For seks-syv år siden var SAS stort set eneste aktør mellem de store provinslufthavne og Københavns Lufthavn i Kastrup. Cimber fløj Sønderborg-København og havde enkelte afgange til andre provinslufthavne. Men billetprisen var stort set som SAS – de to luftfartselskaber var nemlig i tæt samarbejde.
Da flyselskabet Norwegians røde fly pludselig var at finde i de danske provinslufthavne, kom der gang i konkurrencen. Og i prisen. I f.eks. 2004, da SAS stort set var alene på ruten Aalborg-København, var normalprisen på en returbillet omring 2500 kr. Cimber overtog for nogle år siden resterne af krakkede Sterling og brød det tætte samarbejde med SAS. I dag konkurrerer Cimber Stering, SAS og Norwegian på livet løs. Billigste returbillet kan i dag købes for cirka 600 kr., incl. et midlertidig brændstoftillæg på 100 kr.
Så når den ukrainske milliardær Igor Kolomoyskij nu køber sig ind i det økonomisk skrantende Cimber Sterling, er den absolut vigtigste melding, at Cimber Sterlings aktiviteter i dansk indenrigsflyvning skal fortsætte. Kolomoyskij ejer også de to svenske indenrigsflyselskaber City Airlines og Skyways, men uanset, om Cimber Sterling fusioneres ind i dem eller ej er et sikkert: Så lang tid, der er to eller tre stærkt konkurrerende flyselskaber mellem de danske provinslufthavne og København, sparer danske erhvervsliv rigtigt mange penge.
Håndværksrådet: Bankerne sætter virksomheder i en kreditklemme
Og virksomhederne skal fortsat se nøje på omkostningerne. Industriproduktionen fortsætter med at stige, og de fleste økonomer ser fortsat lyst på fremtiden. Arbejdsløsheden steg en anelse i juni. Men ikke alarmerende, når man tager ferietiden i betragtning.
Derimod kan bankernes fortsatte tilbageholdenhed være en større trussel for fortsat vækst i dansk erhvervsliv – ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder. Både bankkrak herhjemme og mistilliden til både europæisk og amerikansk bankvæsen – og de deraf følgende kursfald på bankaktier – har fået bankerne til at holde igen med at låne penge ud. Men pengeinstitutterne afviser enhver snak om kreditklemme.
Det gør Håndværksrådet ikke. Rådet spurgte í juli medlemmerne om deres muligheder for at få lån i banken. Svarene er absolut ikke opløftene. Selv virksomheder med pæne tal på bundlinjen har sværere ved at få bankerne til at finansiere. Håndværksrådets opgørelse viser blandt andet, at cirka halvdelen af de virksomheder, der føler deres udvikling begrænset af manglende finansiering fra bankerne, havde overskud i 2010.
Cheføkonom i Håndværksrådet, Jacob Trier, mener, at undersøgelsen dokumenterer, at bankerne har strammet skruen for meget, og at de dermed sætter en stopper for væksten i Danmark. Til business.dk siger han:
- Det er kun en femtedel af vore medlemmer, der havde et negativt resultat i 2010. Men der er langt flere, der har problemer med at få kredit i banken.