Nyheder

Svag optimisme i konjunkturbarometrene

fra Danmarks statistik i januar 2012

Optimisme i konjunkturbarometrene. Dansk erhvervsliv er endnu ikke kommet i helt op i det store jubelhumør. Men selv de mest pessimistiske økonomer mener nu, at der er håb om bedre tider forude. Danmarks Statistiks konjunkturbarometre fra januar fortæller, at erhvervslederne fortsat har svært ved at lægge krisen bag sig. Men nøgletallene bedrer sig trods alt – og erhvervsledernes forudsigelserne for fremtiden er bedre end for blot få måneder siden.

Økonomerne analyserer tallene og når frem til lidt forskellige resultater. Men fælles for dem er, at de er lidt overraskede over, at det nu ser ud til, at den krise og afmatning i Euro-landene, som der tales så meget om, tilsyneladende ikke har påvirket den danske industris syn på den nærmeste fremtid. Hvis vi går tilbage til oktober sidste år, spåede industrien en hel, hel anden dyster fremtid og en markant lavere forventning til industriproduktionen. Og i forhold til krisen i 2008 og 2009, da erhvervslivet virkelig var under pres, er der absolut optimisme i industrien.

Cheføkonom ser også lyst på byggeriets fremtid

Optimismen er knap så stor i bygge- og anlægs sektoren. Her forventer håndværksmestrene, at antallet af ansættelser fortsat kommer til at falde lidt i de kommende tre måneder, altså færre jobs i byggeriet i foråret. Det på trods af, at ordrerne til byggeriet faktisk er steget en anelse.

En af økonomerne, Danske Banks cheføkonom Steen Bocian, maner dog til besindighed over pessimismen på byggeområdet. Han skriver i en kommentar, at byggeriet for længst har nået bunden, og at der faktisk over det seneste år har været en svag fremgang.

- Aktiviteten er langt lavere end før den økonomiske krise, men det går altså langsomt fremad, skriver han.

Ledigheden faldt i december 2011

Men på trods af, at bygge- og anlægsvirksomhederne forventer færre jobs, faldt antallet af ledige i december i fjor med 1100. Det betyder, at der nu er 160.500 uden job. Det svarer – efter Danmarks Statistiks korrigering for sæsonudsving - til 6,1 procent af arbejdsstyrken. Og vi taler om bruttoledigheden, altså alle, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, det vil sige både ledige på dagpenge og såkaldt arbejdsmarkedsparate personer på kontanthjælp og i aktivering. Der er det ekstra positive, at der faktisk blev skabt 1600 nye reelle jobs, idet der kom 500 flere i aktivering.

Bag tallene gemmer sig også de fakta, at ledigheden er faldet for folk under 49 år og steget i gruppen over 50 år. Den højeste andel af ledige er fortsat de 25-29-årige. 9,2 procent i denne aldersgruppe var uden job i december.

Set på årsbasis er bruttoledighedstallet faldet med 4800 personer fra december 2010.

Minister: Flere unge ledige skal have en uddannelse

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen glæder sig som alle andre over faldet i ledigheden. Men det bekymrer hende, at ledighedstallet for unge mellem 25 og 29 år er tæt ved 10 procent. Ifølge Radio24syv bekræfter de tal Mette Frederiksen i, at der er behov for en reform af kontanthjælpen og at de unge ledige skal tilbage på skolebænken, sådan at de kan få en af de uddannelser, som industriens og håndværkets arbejdsgivere efterspørger.

Eneste vej ud af krisen: Vi skal bruge flere penge

Et større privatforbrug i Danmark er med til at sætte hjulene i gang igen og skabe mere beskæftigelse. Vi skal have flere penge i omløb i stedet for at spare op. Hver gang, vi bruger penge i forretninger eller til håndværkere, er vi med til at skaffe flere jobs. Og det er selvforstærkende: Fra arbejdsløs til job giver flere penge til forbrug. Og mere til skat, sådan at det offentlige har råd til større investeringer.

Regeringens bebudede kickstart sætter offentlige arbejder i gang. Det betyder omkring en halv snes tusinde jobs, når staten fremrykker offentlige investeringer i f.eks. infrastruktur, veje, byggerier og så videre.

Det hele hjælper – og det er absolut nødvendigt, når vi skal have alle hjul til at snurre hurtigt igen.

Tyske virksomheder ansætter flere

Men i lille Danmark må vi erkende, at vi er stærkt afhængige af udviklingen i udlandet. Ikke mindst hos den store nabo mod syd, Tyskland, der har Europas stærkeste økonomi. Derfor er det positivt også for dansk økonomi, at antallet af ledige i Tyskland i december faldt med 22.000 personer. Det var næste samme tal som faldet i november. Tyskland har i dag en ledighedsprocent på 6,8.

De bedre tyske jobtal skyldes især øget eksport samt mere byggeri end forventet i den milde vinter.

Men den generelle optimisme i Tyskland er også vokset. Forbrugertilliden er steget – hvilket forenklet sagt betyder, at tyskerne bruger flere penge.

Men den tyske optimisme skyldes også kontante udmeldinger fra bl.a. et par store virksomheder. Flyproducenten Airbus meldte i december ud, at man forventer at skulle ansætte yderligere 4000 mennesker i 2012. Og mellem jul og nytår sagde Audi, at bilfabrikken i løbet af 2012 vil ansætte yderligere 1000-1200. Altså over 5000 nye jobs, som afleder endnu flere jobs i kraft af meromsætning i samfundet - der bliver mere travlt hos købmanden, hos mureren, på møbelfabrikken og så videre. Hver femte virksomhed i Tyskland venter øget beskæftigelse i 2012.

Og set med europæiske briller er der håb om, at den tyske optimisme også smitter af på de lande, der måske har mere brug for det end Danmark.

Også i USA er der flere jobs

Danmark er også afhængig af et andet vigtigt marked, nemlig USA. Og her er der også positivt nyt.

USA havde en julehandel over det forventede, og økonomerne ser meget positivt på udsigterne for 2012. Der regnes med en stigning i væksten i den amerikanske økonomi på tre procent – i EU-landene som helhed regnes med en stigning på 0,6 procent i 2012.

At øget forbrug og omsætning giver flere jobs i alle brancher ser man i USA. Mellem jul og nytår kom arbejdsløshedstal, som er på det laveste niveau i næste tre år. I december blev skabt 200.000 nye jobs, og arbejdsløsheden er nu den laveste i tre år. Man skal man dog huske på, at der har været mange i arbejde som juleassistance i forretningerne – og nogle af dem vender tilbage som arbejdsløse her i januar.

Og sandelig om det ikke også ser ud til, at der igen er kommet gang i det amerikanske boligsalg og endda i nybyggeriet.

Færre danske virksomheder gik konkurs

Og tilbage i lille Danmark igen kan vi konstatere, at de seneste ledighedstal overrasker positivt. Bruttoledigheden faldt med 600 personer. Ikke mange – men alligevel positivt, idet de fleste eksperter havde ventet en stigning i antallet af ledige. 163.000 danskere var 1. december uden job.

5.468 danske virksomheder gik konkurs i 2011. Det er uhyggeligt mange – i gennemsnit 15 hver eneste dag, også søndage og helligdage. Men det er alligevel 15 procent færre end i 2010, der var det værste danske konkurs-år i nyere tid.

Økonomerne advarer mod, at tallet igen kan stige i 2012 - medmindre der kommer mere vækst i dansk økonomi. Og Dansk Industri advarer også mod, at bankernes manglende lyst til at låne penge ud kan give virksomheder det sidste puf ind i konkurs-statistikkerne.

Hvorfor er vores privatforbrug så vigtig for samfundsøkonomien?

Privatforbruget er vigtigt for firmaer og private

Danmark har endnu ikke rystet krisen af sig. Bruttonationalproduktet (BNP) er måleren for aktivitet og vækst i samfundet – og det faldt i tredje kvartal med 0,8 procent, fremgår det af netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.

En lille stigning i investeringerne kunne ikke opveje faldende privat og offentlig forbrug, siger Danmarks Statistik.

Økonomerne havde ventet fald i BNP i tredje kvartal. Men et væsentlig mindre fald.

"Det var væsentligt værre end ventet. Vi havde således ventet et fald i BNP på 0,2 procent", skriver Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian i en kommentar til tallene.

Samtidig er arbejdsløsheden steget en anelse, sådan at bruttoledigheden er 164.300 personer. Det svarer til 6,2 procent af arbejdsstyrken. Bruttotallet dækker alle uden job - både personer på dagpenge, i aktivering og på kontanthjælp. Altså alle, der er til rådighed for arbejdsmarkedet. Tallet har i 2011 ligget mellem cirka 160.000 og cirka 168.000.

Der er ingen tvivl om, at det er gældskrisen i Sydeuropa, der fortsat smitter af på dansk økonomi.

De danske forbrugere er nervøse for et større sammenbrud, så derfor holder forbrugerne igen - pengene spares op i stedet for at komme ud i forbrug. Derfor er det private forbrug fortsat det store smertensbarn i dansk økonomi. I tredje kvartal faldt det med 0,3 procent, og sammen med faldet på 1,6 procent i det offentlige forbrug bliver det til et BNP-fald på de 0,8 procent.

En af de første dage i december kom så opgørelsen over Dankort-handlen i november. Det er steget en anelse – men økonomerne fik hurtigt pillet optimismen væk. For mer-handlen skyldes nemlig især prisstigninger på dagligvarer og ikke et egentligt merforbrug.

Omsætning skaber arbejdspladser

Men hvorfor er forbrugertilliden og det private forbrug så vigtig for samfundsøkonomien?

Det er det, fordi omsætning skaber flere arbejdspladser. Og arbejdspladser skaber dels skatteindtægter, dels flere penge hos den, der ikke længere er arbejdsløs. Og altså helst penge, som skal sendes ud i forbrug, sådan at skruen kan fortsætte det positive drej.

Fru Hansens indkøb hos købmanden er naturligvis en del af forbruget. Men når vi for eksempel renoverer vores boliger eller bygger nyt, tæller det for alvor. Og først når der kommer mere gang i samfundet, vil erhvervslivet igen finde optimismen frem og investere og bygge nyt.

Beskeden stigning – og kommende kickstart

Men der er dog lyspunkter og måske også håb om, at det hele kan vende i det nye år. Investeringerne steg beskedent i tredje kvartal – men boliginvesteringerne alene steg med over 10 procent, både i forhold til samme kvartal sidste år og i forhold til tidligere i 2011.

Samtidig har regeringen bebudet en kickstart, der skal sætte gang i forbruget i de kommende måneder. De statslige investeringer forventes ifølge regeringens beregninger at give flere tusinde nye arbejdspladser.

Og forbrugsmæssigt skal vi kikke ud i verden. I USA stiger privatforbruget – og her venter økonomerne nu en stigning i detailhandlen op mod jul. Det kan smitte af i Europa, selv om de danske økonomer er pessimistiske.

Outsourcing – eller produktion herhjemme?

Flytning af produktionen til udlandet. Outsourcing til udlandet. Underleverandører fra udlandet. I årevis har vi set og hørt sætninger som disse fra danske virksomheder. Ikke mindst løntung produktion bliver flyttet til lande i Fjernøsten og i Østeuropa. Produktionen bliver billigere – men det går op for flere og flere virksomheder, at der også er store minusser.
For eksempel er det sværere at udvikle nye produkter, når der er langt mellem udviklingssted og produktion. Det er også langsommere at starte produktion af nye produkter. Og kvaliteten er i mange lande langt fra dansk standard.
Kina er et af de lande, som mange danske virksomheder enten etablerer sig i eller laver aftaler med underleverandører. Men efter nogle år går det op for mange virksomheder, at det er svært at styre underleverandører og svært at holde et højt kvalitetsniveau. Samtidig stiger lønudgifterne også i Kina, og fragtpriserne svinger meget.
Men innovation er en væsentlig faktor. Sidste år fastslog en analyse i Mandag Morgen, at der er en tæt sammenhæng mellem innovation og produktion. Ingeniører og designere skal være fysisk tæt ved produktionsprocessen – de skal have nemme og hurtige muligheder for at teste deres ideer i produktionen. Hvis de ikke har den mulighed, går udviklingen i stå, fastslog analysen.

Easyfood flytter produktionen hjem

Netop styrkelse af innovationen og udvikling af nye produkter er hovedårsagen til, at Kolding-virksomheden Easyfood trækker produktionen hjem fra blandt andet Polen og Bosnien. Easyfood producerer en stribe forskellige brødprodukter, som enten er forbagte eller færdigbagte. Virksomheden blev etableret for en halv snes år siden. Og outsourcing har fra starten været en del af forretningsideen. Easyfood var en af de første fødevareproducenter herhjemme, som outsourcede produktionen. Og er nu en af de første, der trækker den hjem igen.

Da Easyfood for nylig skulle planlægge produktionen af en række forskellige nye kager, tog både direktøren og udviklingschefen det for givet, at ordren skulle sendes til en fast samarbejdspartner i Polen. Men virksomheden fortrød, og produktionen sker i stedet på fabrikken i Kolding.

- Der er absolut ikke noget i vejen med kvaliteten, når vi får produceret i udlandet, og vi har haft meget ud af vores samarbejde med virksomheder i Polen og Bosnien, siger direktør Flemming Paasch.

For Easyfood er det blevet et stigende konkurrenceparameter at øge udviklingshastigheden og få nye produkter hurtigt på hylderne og ud til kunderne.

- Vores store styrke er hele tiden at forny vores produkter, sådan at de altid er bedre end andre på markedet. Det kræver enorm fokus på radikal innovation, og de kompetencer er endnu ikke helt til stede, når vi får produceret i udlandet, siger Flemming Paasch.

Han fastslår, at der på virksomheden i Kolding er udviklet en kultur, hvor alle i hele virksomheden bidrager med viden og ideer. Og det får Easyfood kun gavn af, når produktionen sker i samme hus. Det ligger i den skandinaviske kultur, at afstanden mellem chef og medarbejder i virksomhederne er lille og at medarbejderne arbejder selvstændigt.

- Og det skal vi udnytte, siger Flemming Paasch.

Det går op ad bakke igen

En lille stigning i arbejdsløsheden. Fortsat sortsyn hos forbrugerne, der sparer op i stedet for at købe ind. En svag stigning i antallet af konkurser. Stærkt faldende aktiekurser. Og Dansk Industri spår afskedigelser af yderligere 7000 inden nytår.

Noget af det ændrer sig måske nu, hvor Danmark har overstået valget og fået ny regering. Valg og lange regeringsforhandlinger skaber altid uro. Når en ny regering er på plads og den kommende tids økonomiske og beskæftigelsesmæssige fremtid i Danmark er lagt fast, plejer det at skabe ro og optimisme. Uanset hvilket partibogstaver, regeringen har.

Men det hele bunder i Grækenland. Så lang tid Grækenland spræller rundt i total økonomisk uvished, vil der være uro på de finansielle markeder især i Europa men også i resten af verden. Og den økonomiske uvished er nok til, at Europa går lidt i dvale.

Grækenlands budgetunderskud bliver større

Grækenland ligger dybt, dybt nede i et kæmpe gælds-hul. Og de færreste tror, at landet kommer op igen. Grækenland skylder over 340 milliarder euro væk. Det svarer til omkring 225.000 danske kroner for eneste græker, baby som olding. Og selv om den græske regering har strammet op – med store strejker til følge – er det langt fra tilstrækkeligt. De hjælpepakker, som Euro-landene og EU's institutioner har sat i værk, er ikke nok. Og hvad værre er: Grækerne kan ikke overholde kravene fra EU og den monetære union til et budgetunderskud på 7,6 procent – det bliver mindst 8,5 procent.

Grækerne skal have yderligere 8 mia. euro senest 15. oktober. Ellers er der ikke penge til statens udgifter. Euro-landenes finansministre mødes et par dage før. Og her bliver Grækenlands fremtid besluttet.

Forenklet sagt er der kun to muligheder: Enten får grækerne flere penge – eller går bankerot.

Men hvorfor er det så vigtigt for os andre europæere, at Grækenlands økonomi sejler?

Det er det, fordi Grækenlands økonomi hænger sammen med de andre Euro-lande. Desuden har adskillige store banker i Europa købt græske statsobligationer. Hvis Grækenland går bankerot, bliver de obligationer meget lidt værd. Det betyder store tab for bankerne – og det kan udløse en større krise i Europa og i resten af verden. For tre år siden var det krakket i den store amerikanske investeringsbank Lehman Brothers, der udløste en kædereaktion og en økonomisk verdenskrise. Hvor hårdt kan det så ikke gå, hvis det er et helt land, der går bankerot?

Det rammer også udviklingen i Danmark

Og vil nogle af de andre Euro-lande, hvis økonomi heller ikke ser for godt ud, blive revet med i faldet?

Grækerne kom med i euroen i 2000. Men det var ikke med helt rene papirer, kan de øvrige euro-lande se i dag. Den græske gæld og det græske statsunderskud var allerede dengang større, end landet oplyste. Samtidig har landet gjort meget lidt for at ændre situationer. Der er ikke gennemført de økonomiske reformer, som allerede dengang var nødvendige. Skatteopkrævningen sejler rundt, og mange af de offentlige udgifter som f.eks. lønninger og pensioner er uden den nødvendige kontrol.

Danmark er som bekendt ikke med i Euroen. Men vi er så tæt knyttet til valutaen, at en græsk bankerot får lige så stor økonomisk betydning for Danmark som for resten af Europa.

Så hvis – eller når, som mange økonomer siger – Grækenland lukker økonomisk, vil det være op ad bakke igen i en periode. Og så længe situationen i Grækenland er uafklaret, vil det også have enorm betydning for den danske økonomiske udvikling.