Nyheder

Vestas kollaps vil koste masser af jobs hos underleverandører

Kollaps er for stærkt et ord at bruge om Vestas – men lige nu er det tæt på!

Cimber Sterling Konkurs Vestas er verdens førende vindmølleproducent og et af dansk industris flagskibe. En af de virksomheder, som er med til at give dansk industri og dansk eksport det grønne look, vi så gerne vil have – og som kan trække andre danske virksomheder med op på den grønne bølge.
Sådan var det i hvert fald med Vestas. Det gik galt med 2010-regnskabet, og det gik helt galt med regnskabet for første kvartal af 2012, som kom i begyndelsen af maj. Et underskud i første kvartal af samme størrelse som underskuddet i hele 2012 fik den i forvejen rundbarberede aktie til at styrtdykke endnu mere. 90 procent er aktien faldet siden starten af 2011.
Og det bragte Vestas uhyggeligt tættere på en kollaps eller på en overtagelse af en udenlandsk konkurrent.
Går det galt – enten på den ene eller den anden måde – forsvinder Vestas ikke. Verdens førende vindmøllevirksomhed har et navn og et know how, som ikke bare lige bliver pist væk. Så resterne af et kollapset Vestas skal nok blive samlet op.

Jobs vil flytte fra Danmark

Men det kommer til at koste tusindvis af danske arbejdspladser. Vestas har en stor flok underleverandører – ikke mindst i Jylland – og et rekonstrueret Vestas, samlet op af en måske kinesisk konkurrent, vil ikke få Danmark som centrum. Så det vil ikke kun betyde lukning af de fleste af Vestas aktiviteter i Danmark men også af en stribe af underleverandører. Op mod 10.000 arbejdspladser kan let være i fare ved et Vestas-kollaps. Så det er ikke kun de mange tusinde danskere, der har investeret i den såkaldte Vestas-folkeaktie, der kommer til at tabe, hvis Vestas går ned – det er hele Danmark.
Kinesiske virksomheder har været nævnt som eventuelle købere af Vestas. De to største kinesiske aktører er Goldwind og Sinovel. De er store i Kina og vil gerne mere ind på det globale marked. Hvis en af dem overtager Vestas, kan selv den største optimist ikke tro på, at Vestas vil bruge underleverandører i Jylland.

Farvel til Cimber Air’s fly

Mens Vestas indtil nu klarer skærene, gik det galt for Cimber Air. Efter flere år med underskud mistede hovedaktionæren de første maj-dage lysten til at smide flere penge i det danske luftfartsselskab. Over en nat forsvandt mere end 50 procent af dansk indenrigsflyvning. Det var som et granatchok, ikke mindst for de danskere fra yderområderne, som er afhængige af at kunne komme let og hurtigt til hovedstaden. For eksempel var Karup og Sønderborg pludselig uden flyforbindelse.
Men konkurrenterne havde luret, at en Cimber-konkurs var på vej, så allerede samme dag, som det var en realitet, var konkurrenterne klar til at overtage flyvningerne mellem de to lufthavne og København. Og i dagene efter meldte andre luftfartsselskaber sig parate til at gå ind på det især det danske indenrigsnet – og på nogle af de tidligere Cimber-ruter mellem provinsen og Europa.
For selv om konkurrencen på dansk indenrigsflyvning er hård, så er det ikke her, Cimber har tabt penge. Indenrigsflyvning og de fleste mindre ruter i Europa har været en god forretning for Cimber – pengene er fosset ud på charterflyvning og på ruterne, hvor der er brugt store fly.
Derfor vil vi fortsat have en god konkurrence på dansk indenrigsflyvning. Og det kommer dansk erhvervsliv til gode. Det vil fortsat være nemt, billigt og hurtigt at rejse mellem landsdelene.

Optimismen i byggeriet den største i fire år

Så er Danmarks Statistik på banen med det budskab, som mange i byggebranchen allerede har fornemmet: Der er stigende forårsfornemmelser i dansk byggeri.

Konjunkturindikatoren – sådan hedder den enhed, som Danmarks Statistik bruger til at måle erhvervslivets syn på optimisme eller det modsatte – kom i marts op på sit bedste niveau siden foråret 2008. Indikatoren er fortsat negativ, men fra februar til marts steg den fra minus 20 til minus 14.

Tallet dækker over især to ting: Byggebranchens forventning til beskæftigelsen og byggebranchens ordrebeholdning. Den sidste er kun blevet svagt bedre, men der er i byggebranchen et væsentligt mere positivt syn på en bedre beskæftigelse i de kommende måneder.

Det kan se lidt mærkeligt ud, når Danmarks Statistik næsten samtidig meddeler, at ledigheden i februar tog et lille hop opad til 6,2 procent eller 164.200 personer. Det skuffede de økonomiske kommentatorer lidt.

- Det er en lille smule malurt i bægeret, men det er ikke nok til at rykke ved det overordnede billede. De indikatorer, vi får fra arbejdsmarkedet, tyder på, at det går bedre end tidligere, siger Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.

I Dansk Erhverv peger man på, at det er de store fyringsrunder i både private virksomheder - som f.eks. Vestas - og i det offentlige i januar, der nu slår igennem.

Procenten på 6,2 er brutto ledigheden, altså alle, der enten er ledige eller i aktivering - alle, der er arbejdsmarkedsparate, som det somme tider udtrykkes.

Arbejdsløsheden vil falde igen

Og heldigvis siger de fleste bankøkonomer, at der ikke er grund til at gå i panik. De forventer, at kurven hurtigt svinger den rigtige vej igen. Et fald året ud på op mod 8000 personer anses ikke for urealistisk. I Nordea mener senioranalytiker Jan S. Nielsen oven i købet, at aktiviteten i byggeriet hen over efteråret vil blive så stærk, at antallet af ledige falder endnu mere.

Men endnu flere vil komme i arbejde, hvis regeringens bebudede kick-start af dansk økonomi får den virkning for især byggeri og anlægsarbejder, som regeringen forventer. For et par måneder siden sagde flere ministre, at kick-starten vil betyde, at ledigheden falder med cirka 8000 i 2012. Siden dengang er ledigheden altså steget med 3000 – så hvis regeringen bebudelser skal holde, taler vi altså i dag om en kick-start med 11.000 færre ledige.

Hvad vil vi bruge efterlønspengene til?

Spændende bliver det i de kommende uger og måneder at se, hvordan udbetalingerne af efterlønsbidragene her i begyndelsen af april vil påvirke det danske samfund. Eksperternes forudsigelser er de rene spådomme, for ingen ved nemlig, om pengene vil ryge tilbage på en pensionskonto, blive investeret i for eksempel boligforbedringer, brugt i forretningerne til forbrugsgoder – eller måske til en ekstra ferie.

Det sidste er ikke så interessant for samfundet. Derimod er en kombination af boligforbedringer og forbrug det helt ideelle. Danskerne har lært af krisen, at det er rart at have lidt opsparing sat væk til dårligere tider. Derfor har der måned efter måned været tale om, at danskerne har haft en markant højere opsparing. Så mange økonomer håber, at familiernes opsparing nu er så høj, at efterlønspengene ryger ud i omsætning.

Det bekræftes delvis af Danmarks Statistik, der jo har tal for stort set alt. Også for forbrugertilliden, altså vi danskeres syn på vores økonomiske fremtid. Og her har vi smidt lidt af sortsynet. Vi har større tiltro til, at vores økonomiske situation vil blive forbedret i det kommende år. Det betyder næsten pr. automatik, at privatforbruget vil stige. Og så kører alle samfundets hjul igen hurtigere.

Så er det forår – også økonomisk

foraarindustri De professionelle økonomer, der altid er parate til at kommentere de tal, som blandt andet Danmarks Statistik udsender, er ikke altid så meget for at komme med positive tanker. Og eksperterne fra de store økonomiske institutioner og deres kolleger fra arbejderbevægelsen er sjældent enige om ret meget.

Men i denne måned sker det! For det har i nogen tid gået i den rigtige retning med både væksten og med antallet af danskere uden arbejde.

Ledighedstallene fra januar 2012, som blev offentliggjort 1. marts, er overraskende positive. Samtidig ser det ud til, at detailsalget i Danmark steg med næsten en halv procent i januar 2012 i forhold til den store indkøbsmåned december 2011. Og sandelig om ikke økonomer fra begge lejre nu er helt enige om, at det økonomiske forår er på vej. Der er slet ikke det sortsyn, vi hørte for tre-fire måneder siden.

Positive signaler for dansk økonomi

Bruttoledigheden er det tal, der dækker over alle ledige, altså det, som officielt hedder arbejdsmarkedsparate - alle på dagpenge eller på kontanthjælp. Det tal faldt fra 6,1 procent ved årsskiftet til 6 procent 1. februar. Det er samme niveau, som i april 2011.

Selv om faldet på omkring 900 personer kan virke beskedent, skal det ses i sammenhæng med, at de fleste økonomer havde forudset, at vi ville få flere arbejdsløse.

- Det er et af de mest positive signaler fra dansk økonomi for øjeblikket, og udviklingen gør de mere dystre prognoser for arbejdsmarkedet, som vi selv har været tilhængere af, til skamme, siger Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen, i en kommentar.

Og hans kollega i Nordea, Helge Pedersen, mener, at det måske kan betyde, at det positive fald i ledigheden fortsætter i de kommende måneder, fordi danskerne nu bruger flere penge.

- Læg dertil, at regeringens bebudede kickstart af økonomien først for alvor vil blive udrullet over de kommende måneder, så måske har vi allerede set toppen af arbejdsløsheden i denne omgang, siger han.

I LO understreger økonom Mette Hørdum Larsen, selv om der er god grund til at glæde sig over de seneste ledighedstal, så må det ikke blive en sovepude.

- Arbejdsløsheden er fortsat meget høj, så det er vigtigt at have fokus på initiativer, der øger vækst og beskæftigelse, siger hun.

Samtidig bruger vi flere penge

Det indenlandske forbrug er en af de store faktorer, der har betydning for både vækst og arbejdsløshed. Øget forbrug sætter gang i samfundet fra A til Z. Og efter julemåneden frygtede flere eksperter, at vi i januar ville se et fald i danskerne lyst til at bruge penge i forretninger.

Men det gik modsat. Forbruget fra december til januar steg med en lille halv procent. Igen: Små tal – men i betragtning af, at der var ventet en negativ udvikling, er det absolut positivt.

Og nu venter økonomerne, at de positive tal for forbruget vil holde hen over foråret.

Danmarks Statistik siger, at det er salget af dagligvarer, der er steget, mens f.eks. salget af tøj er faldet. Men det stiger traditionelt i de kommende forårsmåneder.

Den amerikanske økonomi har betydning i hele den vestlige verden. Og de amerikanske kvartalstal viser, at USA’s bruttonationalprodukt sluttede højere ned ventet i 2011. Det steg 3 procent, og det er den største fremgang de seneste år. Derimod faldt anlægsinvesteringerne i USA i januar, og et andre amerikanske indeks har også skuffet økonomerne. Men selv om amerikanerne importerede mindre – hvad vi jo ikke er så glade for – så steg det amerikanske privatforbrug set over et kvartal. Og det positivt. For betyder optimisme, det er noget, der smitter af på resten af verden.

Svag optimisme i konjunkturbarometrene

fra Danmarks statistik i januar 2012

Optimisme i konjunkturbarometrene. Dansk erhvervsliv er endnu ikke kommet i helt op i det store jubelhumør. Men selv de mest pessimistiske økonomer mener nu, at der er håb om bedre tider forude. Danmarks Statistiks konjunkturbarometre fra januar fortæller, at erhvervslederne fortsat har svært ved at lægge krisen bag sig. Men nøgletallene bedrer sig trods alt – og erhvervsledernes forudsigelserne for fremtiden er bedre end for blot få måneder siden.

Økonomerne analyserer tallene og når frem til lidt forskellige resultater. Men fælles for dem er, at de er lidt overraskede over, at det nu ser ud til, at den krise og afmatning i Euro-landene, som der tales så meget om, tilsyneladende ikke har påvirket den danske industris syn på den nærmeste fremtid. Hvis vi går tilbage til oktober sidste år, spåede industrien en hel, hel anden dyster fremtid og en markant lavere forventning til industriproduktionen. Og i forhold til krisen i 2008 og 2009, da erhvervslivet virkelig var under pres, er der absolut optimisme i industrien.

Cheføkonom ser også lyst på byggeriets fremtid

Optimismen er knap så stor i bygge- og anlægs sektoren. Her forventer håndværksmestrene, at antallet af ansættelser fortsat kommer til at falde lidt i de kommende tre måneder, altså færre jobs i byggeriet i foråret. Det på trods af, at ordrerne til byggeriet faktisk er steget en anelse.

En af økonomerne, Danske Banks cheføkonom Steen Bocian, maner dog til besindighed over pessimismen på byggeområdet. Han skriver i en kommentar, at byggeriet for længst har nået bunden, og at der faktisk over det seneste år har været en svag fremgang.

- Aktiviteten er langt lavere end før den økonomiske krise, men det går altså langsomt fremad, skriver han.

Ledigheden faldt i december 2011

Men på trods af, at bygge- og anlægsvirksomhederne forventer færre jobs, faldt antallet af ledige i december i fjor med 1100. Det betyder, at der nu er 160.500 uden job. Det svarer – efter Danmarks Statistiks korrigering for sæsonudsving - til 6,1 procent af arbejdsstyrken. Og vi taler om bruttoledigheden, altså alle, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, det vil sige både ledige på dagpenge og såkaldt arbejdsmarkedsparate personer på kontanthjælp og i aktivering. Der er det ekstra positive, at der faktisk blev skabt 1600 nye reelle jobs, idet der kom 500 flere i aktivering.

Bag tallene gemmer sig også de fakta, at ledigheden er faldet for folk under 49 år og steget i gruppen over 50 år. Den højeste andel af ledige er fortsat de 25-29-årige. 9,2 procent i denne aldersgruppe var uden job i december.

Set på årsbasis er bruttoledighedstallet faldet med 4800 personer fra december 2010.

Minister: Flere unge ledige skal have en uddannelse

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen glæder sig som alle andre over faldet i ledigheden. Men det bekymrer hende, at ledighedstallet for unge mellem 25 og 29 år er tæt ved 10 procent. Ifølge Radio24syv bekræfter de tal Mette Frederiksen i, at der er behov for en reform af kontanthjælpen og at de unge ledige skal tilbage på skolebænken, sådan at de kan få en af de uddannelser, som industriens og håndværkets arbejdsgivere efterspørger.

Eneste vej ud af krisen: Vi skal bruge flere penge

Et større privatforbrug i Danmark er med til at sætte hjulene i gang igen og skabe mere beskæftigelse. Vi skal have flere penge i omløb i stedet for at spare op. Hver gang, vi bruger penge i forretninger eller til håndværkere, er vi med til at skaffe flere jobs. Og det er selvforstærkende: Fra arbejdsløs til job giver flere penge til forbrug. Og mere til skat, sådan at det offentlige har råd til større investeringer.

Regeringens bebudede kickstart sætter offentlige arbejder i gang. Det betyder omkring en halv snes tusinde jobs, når staten fremrykker offentlige investeringer i f.eks. infrastruktur, veje, byggerier og så videre.

Det hele hjælper – og det er absolut nødvendigt, når vi skal have alle hjul til at snurre hurtigt igen.

Tyske virksomheder ansætter flere

Men i lille Danmark må vi erkende, at vi er stærkt afhængige af udviklingen i udlandet. Ikke mindst hos den store nabo mod syd, Tyskland, der har Europas stærkeste økonomi. Derfor er det positivt også for dansk økonomi, at antallet af ledige i Tyskland i december faldt med 22.000 personer. Det var næste samme tal som faldet i november. Tyskland har i dag en ledighedsprocent på 6,8.

De bedre tyske jobtal skyldes især øget eksport samt mere byggeri end forventet i den milde vinter.

Men den generelle optimisme i Tyskland er også vokset. Forbrugertilliden er steget – hvilket forenklet sagt betyder, at tyskerne bruger flere penge.

Men den tyske optimisme skyldes også kontante udmeldinger fra bl.a. et par store virksomheder. Flyproducenten Airbus meldte i december ud, at man forventer at skulle ansætte yderligere 4000 mennesker i 2012. Og mellem jul og nytår sagde Audi, at bilfabrikken i løbet af 2012 vil ansætte yderligere 1000-1200. Altså over 5000 nye jobs, som afleder endnu flere jobs i kraft af meromsætning i samfundet - der bliver mere travlt hos købmanden, hos mureren, på møbelfabrikken og så videre. Hver femte virksomhed i Tyskland venter øget beskæftigelse i 2012.

Og set med europæiske briller er der håb om, at den tyske optimisme også smitter af på de lande, der måske har mere brug for det end Danmark.

Også i USA er der flere jobs

Danmark er også afhængig af et andet vigtigt marked, nemlig USA. Og her er der også positivt nyt.

USA havde en julehandel over det forventede, og økonomerne ser meget positivt på udsigterne for 2012. Der regnes med en stigning i væksten i den amerikanske økonomi på tre procent – i EU-landene som helhed regnes med en stigning på 0,6 procent i 2012.

At øget forbrug og omsætning giver flere jobs i alle brancher ser man i USA. Mellem jul og nytår kom arbejdsløshedstal, som er på det laveste niveau i næste tre år. I december blev skabt 200.000 nye jobs, og arbejdsløsheden er nu den laveste i tre år. Man skal man dog huske på, at der har været mange i arbejde som juleassistance i forretningerne – og nogle af dem vender tilbage som arbejdsløse her i januar.

Og sandelig om det ikke også ser ud til, at der igen er kommet gang i det amerikanske boligsalg og endda i nybyggeriet.

Færre danske virksomheder gik konkurs

Og tilbage i lille Danmark igen kan vi konstatere, at de seneste ledighedstal overrasker positivt. Bruttoledigheden faldt med 600 personer. Ikke mange – men alligevel positivt, idet de fleste eksperter havde ventet en stigning i antallet af ledige. 163.000 danskere var 1. december uden job.

5.468 danske virksomheder gik konkurs i 2011. Det er uhyggeligt mange – i gennemsnit 15 hver eneste dag, også søndage og helligdage. Men det er alligevel 15 procent færre end i 2010, der var det værste danske konkurs-år i nyere tid.

Økonomerne advarer mod, at tallet igen kan stige i 2012 - medmindre der kommer mere vækst i dansk økonomi. Og Dansk Industri advarer også mod, at bankernes manglende lyst til at låne penge ud kan give virksomheder det sidste puf ind i konkurs-statistikkerne.