En lille stigning i arbejdsløsheden. Fortsat sortsyn hos forbrugerne, der sparer op i stedet for at købe ind. En svag stigning i antallet af konkurser. Stærkt faldende aktiekurser. Og Dansk Industri spår afskedigelser af yderligere 7000 inden nytår.

Noget af det ændrer sig måske nu, hvor Danmark har overstået valget og fået ny regering. Valg og lange regeringsforhandlinger skaber altid uro. Når en ny regering er på plads og den kommende tids økonomiske og beskæftigelsesmæssige fremtid i Danmark er lagt fast, plejer det at skabe ro og optimisme. Uanset hvilket partibogstaver, regeringen har.

Men det hele bunder i Grækenland. Så lang tid Grækenland spræller rundt i total økonomisk uvished, vil der være uro på de finansielle markeder især i Europa men også i resten af verden. Og den økonomiske uvished er nok til, at Europa går lidt i dvale.

Grækenlands budgetunderskud bliver større

Grækenland ligger dybt, dybt nede i et kæmpe gælds-hul. Og de færreste tror, at landet kommer op igen. Grækenland skylder over 340 milliarder euro væk. Det svarer til omkring 225.000 danske kroner for eneste græker, baby som olding. Og selv om den græske regering har strammet op – med store strejker til følge – er det langt fra tilstrækkeligt. De hjælpepakker, som Euro-landene og EU's institutioner har sat i værk, er ikke nok. Og hvad værre er: Grækerne kan ikke overholde kravene fra EU og den monetære union til et budgetunderskud på 7,6 procent – det bliver mindst 8,5 procent.

Grækerne skal have yderligere 8 mia. euro senest 15. oktober. Ellers er der ikke penge til statens udgifter. Euro-landenes finansministre mødes et par dage før. Og her bliver Grækenlands fremtid besluttet.

Forenklet sagt er der kun to muligheder: Enten får grækerne flere penge – eller går bankerot.

Men hvorfor er det så vigtigt for os andre europæere, at Grækenlands økonomi sejler?

Det er det, fordi Grækenlands økonomi hænger sammen med de andre Euro-lande. Desuden har adskillige store banker i Europa købt græske statsobligationer. Hvis Grækenland går bankerot, bliver de obligationer meget lidt værd. Det betyder store tab for bankerne – og det kan udløse en større krise i Europa og i resten af verden. For tre år siden var det krakket i den store amerikanske investeringsbank Lehman Brothers, der udløste en kædereaktion og en økonomisk verdenskrise. Hvor hårdt kan det så ikke gå, hvis det er et helt land, der går bankerot?

Det rammer også udviklingen i Danmark

Og vil nogle af de andre Euro-lande, hvis økonomi heller ikke ser for godt ud, blive revet med i faldet?

Grækerne kom med i euroen i 2000. Men det var ikke med helt rene papirer, kan de øvrige euro-lande se i dag. Den græske gæld og det græske statsunderskud var allerede dengang større, end landet oplyste. Samtidig har landet gjort meget lidt for at ændre situationer. Der er ikke gennemført de økonomiske reformer, som allerede dengang var nødvendige. Skatteopkrævningen sejler rundt, og mange af de offentlige udgifter som f.eks. lønninger og pensioner er uden den nødvendige kontrol.

Danmark er som bekendt ikke med i Euroen. Men vi er så tæt knyttet til valutaen, at en græsk bankerot får lige så stor økonomisk betydning for Danmark som for resten af Europa.

Så hvis – eller når, som mange økonomer siger – Grækenland lukker økonomisk, vil det være op ad bakke igen i en periode. Og så længe situationen i Grækenland er uafklaret, vil det også have enorm betydning for den danske økonomiske udvikling.