Danmark har endnu ikke rystet krisen af sig. Bruttonationalproduktet (BNP) er måleren for aktivitet og vækst i samfundet – og det faldt i tredje kvartal med 0,8 procent, fremgår det af netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.

En lille stigning i investeringerne kunne ikke opveje faldende privat og offentlig forbrug, siger Danmarks Statistik.

Økonomerne havde ventet fald i BNP i tredje kvartal. Men et væsentlig mindre fald.

"Det var væsentligt værre end ventet. Vi havde således ventet et fald i BNP på 0,2 procent", skriver Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian i en kommentar til tallene.

Samtidig er arbejdsløsheden steget en anelse, sådan at bruttoledigheden er 164.300 personer. Det svarer til 6,2 procent af arbejdsstyrken. Bruttotallet dækker alle uden job - både personer på dagpenge, i aktivering og på kontanthjælp. Altså alle, der er til rådighed for arbejdsmarkedet. Tallet har i 2011 ligget mellem cirka 160.000 og cirka 168.000.

Der er ingen tvivl om, at det er gældskrisen i Sydeuropa, der fortsat smitter af på dansk økonomi.

De danske forbrugere er nervøse for et større sammenbrud, så derfor holder forbrugerne igen - pengene spares op i stedet for at komme ud i forbrug. Derfor er det private forbrug fortsat det store smertensbarn i dansk økonomi. I tredje kvartal faldt det med 0,3 procent, og sammen med faldet på 1,6 procent i det offentlige forbrug bliver det til et BNP-fald på de 0,8 procent.

En af de første dage i december kom så opgørelsen over Dankort-handlen i november. Det er steget en anelse – men økonomerne fik hurtigt pillet optimismen væk. For mer-handlen skyldes nemlig især prisstigninger på dagligvarer og ikke et egentligt merforbrug.

Omsætning skaber arbejdspladser

Men hvorfor er forbrugertilliden og det private forbrug så vigtig for samfundsøkonomien?

Det er det, fordi omsætning skaber flere arbejdspladser. Og arbejdspladser skaber dels skatteindtægter, dels flere penge hos den, der ikke længere er arbejdsløs. Og altså helst penge, som skal sendes ud i forbrug, sådan at skruen kan fortsætte det positive drej.

Fru Hansens indkøb hos købmanden er naturligvis en del af forbruget. Men når vi for eksempel renoverer vores boliger eller bygger nyt, tæller det for alvor. Og først når der kommer mere gang i samfundet, vil erhvervslivet igen finde optimismen frem og investere og bygge nyt.

Beskeden stigning – og kommende kickstart

Men der er dog lyspunkter og måske også håb om, at det hele kan vende i det nye år. Investeringerne steg beskedent i tredje kvartal – men boliginvesteringerne alene steg med over 10 procent, både i forhold til samme kvartal sidste år og i forhold til tidligere i 2011.

Samtidig har regeringen bebudet en kickstart, der skal sætte gang i forbruget i de kommende måneder. De statslige investeringer forventes ifølge regeringens beregninger at give flere tusinde nye arbejdspladser.

Og forbrugsmæssigt skal vi kikke ud i verden. I USA stiger privatforbruget – og her venter økonomerne nu en stigning i detailhandlen op mod jul. Det kan smitte af i Europa, selv om de danske økonomer er pessimistiske.