fra Danmarks statistik i januar 2012

Dansk erhvervsliv er endnu ikke kommet i helt op i det store jubelhumør. Men selv de mest pessimistiske økonomer mener nu, at der er håb om bedre tider forude. Danmarks Statistiks konjunkturbarometre fra januar fortæller, at erhvervslederne fortsat har svært ved at lægge krisen bag sig. Men nøgletallene bedrer sig trods alt – og erhvervsledernes forudsigelserne for fremtiden er bedre end for blot få måneder siden.

Økonomerne analyserer tallene og når frem til lidt forskellige resultater. Men fælles for dem er, at de er lidt overraskede over, at det nu ser ud til, at den krise og afmatning i Euro-landene, som der tales så meget om, tilsyneladende ikke har påvirket den danske industris syn på den nærmeste fremtid. Hvis vi går tilbage til oktober sidste år, spåede industrien en hel, hel anden dyster fremtid og en markant lavere forventning til industriproduktionen. Og i forhold til krisen i 2008 og 2009, da erhvervslivet virkelig var under pres, er der absolut optimisme i industrien.

Cheføkonom ser også lyst på byggeriets fremtid

Optimismen er knap så stor i bygge- og anlægs sektoren. Her forventer håndværksmestrene, at antallet af ansættelser fortsat kommer til at falde lidt i de kommende tre måneder, altså færre jobs i byggeriet i foråret. Det på trods af, at ordrerne til byggeriet faktisk er steget en anelse.

En af økonomerne, Danske Banks cheføkonom Steen Bocian, maner dog til besindighed over pessimismen på byggeområdet. Han skriver i en kommentar, at byggeriet for længst har nået bunden, og at der faktisk over det seneste år har været en svag fremgang.

- Aktiviteten er langt lavere end før den økonomiske krise, men det går altså langsomt fremad, skriver han.

Ledigheden faldt i december 2011

Men på trods af, at bygge- og anlægsvirksomhederne forventer færre jobs, faldt antallet af ledige i december i fjor med 1100. Det betyder, at der nu er 160.500 uden job. Det svarer – efter Danmarks Statistiks korrigering for sæsonudsving - til 6,1 procent af arbejdsstyrken. Og vi taler om bruttoledigheden, altså alle, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, det vil sige både ledige på dagpenge og såkaldt arbejdsmarkedsparate personer på kontanthjælp og i aktivering. Der er det ekstra positive, at der faktisk blev skabt 1600 nye reelle jobs, idet der kom 500 flere i aktivering.

Bag tallene gemmer sig også de fakta, at ledigheden er faldet for folk under 49 år og steget i gruppen over 50 år. Den højeste andel af ledige er fortsat de 25-29-årige. 9,2 procent i denne aldersgruppe var uden job i december.

Set på årsbasis er bruttoledighedstallet faldet med 4800 personer fra december 2010.

Minister: Flere unge ledige skal have en uddannelse

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen glæder sig som alle andre over faldet i ledigheden. Men det bekymrer hende, at ledighedstallet for unge mellem 25 og 29 år er tæt ved 10 procent. Ifølge Radio24syv bekræfter de tal Mette Frederiksen i, at der er behov for en reform af kontanthjælpen og at de unge ledige skal tilbage på skolebænken, sådan at de kan få en af de uddannelser, som industriens og håndværkets arbejdsgivere efterspørger.